Velkommen til Københavns Bibliotekers videndelingswiki - fokus på undervisningsmaterialer.
Denne wiki er tænkt som et videndelingsværktøj til alle os i KKB, som underviser vores mange brugere.
Ofte når jeg forbereder mig til et undervisningsforløb, leder jeg efter inspiration - og jeg går ikke ud fra at jeg er den eneste.
Jeg håber I vil hjælpe mig med at udfylde denne side på bedste vis, så vi kan blive mestre i videndeling af vores geniale undervisningsmateriale! :-)
Praktisk Info
For at gøre siden mere overskuelig, vil jeg meget gerne opfordre jer til at skrive i Verdana, str: x-small (Format: Normal). Og når I er færdige med jeres post, indsætter i en vandret streg. Funktionen for dette findes i øverste værktøjslinie, til venstre for "Insert Plugin". I må også meget gerne skrive hvem I er, og hvordan kurset forløb.
Flickr-kursus
Dette kursus er nu afholdt flere gange, både på Blågården og på Nørrebro. Og det har ladet til at brugerne har været rigtig glade for det.
Jeg har forsøgt at vise nye flickr-brugere hvordan siden hænger sammen, hvordan man starter og hvilke muligheder man har på flickr. (Marie/Blå)
Flickr.ppt
Powerpoint-kursus
Dette kursus afholdt jeg 3 gange i foråret 2007, og emnet var lidt af et tilløbsstykke. Jeg fokuserede på at alle brugerne på kurset lærte at lave oversigtsvenlige slides og kunne finde rundt i de mange forskellige muligheder programmet har. Dernæst tilføjede jeg nogle forskellige gadgets, som man kunne krydre sine præsentationer med. (Marie/Blå)
PowerPoint Kursus.ppt
Google-kursus (for let øvede)
Kurset her er ligeledes fra foråret 2007, men var bestemt ikke lige så populært som ovenstående. Jeg afholdt dette kursus 2 gange, for noget mindre hold. I skal dog ikke snydes for undervisningsmaterialet, som der vist ikke er noget i vejen med. (Marie/Blå)
Avanceret Informationssøgning.ppt
Lav din egen hjemmeside - med Blogger
Dette kursus skulle faktisk have været afholdt i dag - men trods 9 tilmeldinger, dukkede kun en enkelt deltager op, og derfor valgte jeg at aflyse. Jeg synes det var lidt rigeligt at booke et helt computerlokale til en enkelt person.
Heldigvis får jeg chancen for at prøve materialet af igen i næste uge, og så håber jeg at folk dukker op...(Marie/Blå)
blogger.ppt
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.